Baby tænder: hvornår kommer første tand og i hvilken rækkefølge?

De fleste babyer får deres første tand omkring 6–8 måneder, men alt fra 3 til 12 måneder er helt normalt — variationen er stor, og et par måneder til eller fra siger intet om barnet. Tænderne kommer i en genkendelig rækkefølge: de to nederste midterste fortænder først, så de øverste, og til sidst kindtænder og hjørnetænder, indtil alle 20 mælketænder er på plads omkring 2½–3-årsalderen. Her får du rækkefølgen, tegnene, hvad du sikkert kan gøre for at lindre ømme gummer — og hvorfor feber og diarré ikke er tænder.

Hvornår får baby sin første tand?

Den første tand kommer typisk, når barnet er mellem 6 og 8 måneder, men normalintervallet er bredt: alt fra 3 til 12 måneder regnes som normalt. Nogle få børn fødes med en enkelt tand, og andre venter til efter 1-årsalderen. Tidspunktet siger intet om barnets sundhed eller udvikling.

Der er stor individuel variation, og den er ofte arvelig — kom du eller barnets anden forælder tidligt eller sent i gang, følger barnet tit samme mønster. Er dit barn omkring 1 år uden en eneste tand, er der sjældent grund til bekymring, men du kan roligt vende det med din sundhedsplejerske eller tandlægen ved den første undersøgelse. Det vigtige er ikke, hvornår tænderne kommer, men at de kommer, og at du begynder at børste, så snart den første er brudt frem.

I hvilken rækkefølge kommer tænderne?

Tænderne bryder som regel frem i en fast rækkefølge nedefra og op. Først kommer de to nederste midterste fortænder, derefter de øverste midterste fortænder, så fortænderne ved siden af. Herefter følger for-kindtænderne, hjørnetænderne og til sidst de bagerste kindtænder.

Samlet får barnet 20 mælketænder — 10 i overkæben og 10 i underkæben — og de er som regel alle på plads omkring 2½–3-årsalderen. Rækkefølgen kan variere lidt fra barn til barn, og det er helt normalt, at en tand springer lidt over i køen. Kindtænderne er større end fortænderne og kan derfor tage lidt længere tid om at komme helt igennem. Du behøver ikke holde skema over det — kroppen styrer selv tempoet, og der er intet, du kan gøre for at sætte farten op eller ned.

Hvad er tegnene på tandfrembrud?

De typiske tegn på tandfrembrud er øget savlen, stærk trang til at bide på alt, røde, hævede eller ømme gummer og kortvarig uro eller irritabilitet. Nogle børn er lidt utilpasse og sover uroligt dagene omkring, at en tand bryder frem. En let temperaturstigning kan forekomme, men det er ikke egentlig feber.

Symptomerne kommer og går i bølger og aftager, så snart tanden er brudt igennem gummen. Gummen kan se rød ud eller føles hård, hvor tanden er på vej, og en enkelt gang opstår der en lille blålig hævelse — en godartet blodblære — som forsvinder af sig selv. Den megen savl kan give let hudirritation omkring munden; tør forsigtigt med en blød klud, og smør eventuelt med en mild, uparfumeret creme. Vær samtidig opmærksom på, at du ikke automatisk skal tilskrive al uro tænderne, så du overser tegn på egentlig sygdom.

Giver tandfrembrud feber og diarré?

Nej. Tandfrembrud kan give en let temperaturstigning, men ikke egentlig feber over 38 °C og heller ikke diarré, opkast eller kraftig sygdomsfølelse. Får dit barn feber eller diarré, mens tænderne er på vej, er det et tilfældigt sammenfald — symptomerne skal vurderes som en selvstændig sygdom, oftest en virusinfektion.

Det er en vigtig skelnen, fordi “det er nok bare tænder” ellers kan komme til at dække over en infektion, der bør ses på. Har barnet feber, skal du måle temperaturen ordentligt med et febertermometer og vurdere barnets almentilstand: drikker det, er det kontaktbart, virker det sløjt? Kontakt læge eller vagtlæge, hvis barnet er under 3 måneder og har feber, virker medtaget eller sløvt, har vedvarende feber, eller hvis du er utryg. Din mavefornemmelse er værd at lytte til — der er aldrig et dumt spørgsmål.

Hvordan lindrer du ømme gummer sikkert?

Det, der hjælper de fleste, er noget køligt og fast at bide på. En kølet (ikke frossen) bidering eller sut, en ren, blød tandbørste eller din rene finger til let massage af gummen kan dæmpe ubehaget. Kulden bedøver mildt, og modtrykket føles rart, når en tand presser på.

Undgå derimod ravkæder og andre halskæder — Sikkerhedsstyrelsen og sundhedsmyndighederne fraråder dem på grund af risiko for kvælning og strangulation, og der er ingen dokumenteret smertelindrende effekt. Bidegeler med bedøvende eller sukkerholdige stoffer bør du også holde dig fra uden lægens råd. Er barnet meget forpint, kan paracetamol overvejes, men følg altid doseringen på pakken efter barnets vægt og alder, og spørg lægen eller apoteket, hvis du er i tvivl — giv aldrig smertestillende ud fra et gæt. Ved længerevarende, tydelig smerte hos barnet, tal med din sundhedsplejerske.

Hvornår skal baby begynde at få børstet tænder?

Du skal begynde at børste, så snart den første tand er brudt frem — også selvom det bare er en enkelt lille fortand. Børst to gange om dagen, morgen og aften, med en blød babytandbørste og fluortandpasta i en mængde på størrelse med barnets lillefingernegl (omkring 1000–1450 ppm fluor).

Aftenbørstningen er den vigtigste, fordi spyttet, der beskytter tænderne, produceres mindst om natten. Sæt dig bag eller ved siden af barnet, så du kan nå hele vejen rundt, og gør det til en fast, rolig rutine frem for en kamp — barnet skal vænne sig til det gradvist. Børn kan ikke selv børste grundigt nok, før de er omkring skolealderen, så du skal hjælpe eller børste efter i mange år endnu. Tandlægeforeningen anbefaler det første tandlægebesøg tidligt, så barnet vænnes til stolen, og du kan få vejledning i teknik og fluor tilpasset netop dit barn.