Ammestillinger: de 5 mest brugte til amning
Uafhængig sammenligning · transparente kriterier · kilder fra danske myndigheder — sådan arbejder vi
Der findes ikke én rigtig ammestilling — der findes flere gode, og det, der afgør, om det lykkes, er, at barnet har godt fat, og at du sidder eller ligger afslappet. De fem mest brugte er vuggegreb, krydsvuggegreb, fodboldgreb (under armen), liggende amning på siden og tilbagelænet amning. De fleste ender med at bruge flere alt efter tidspunkt og situation. Her får du en forklaring på dem alle — hvornår de hver især er gode, og hvordan du ser, at barnet har fat rigtigt.
Hvilke ammestillinger findes der?
De fem klassiske ammestillinger er vuggegreb, krydsvuggegreb, fodboldgreb (under armen), liggende amning på siden og tilbagelænet amning. Tilsammen dækker de stort set alle situationer — fra den nyfødte, der skal øve fat, til natten i sengen. Fælles for dem er, at barnet ligger med maven ind mod dig, og at øre, skulder og hofte er på linje, så det kan synke frit.
Vuggegreb er den klassiske stilling: barnet ligger på tværs af din mave med hovedet i din albuebøjning på samme side som det bryst, det ammer fra. Den er god, når amningen er kommet i gang, men giver mindre kontrol over hovedet på en helt nyfødt.
Krydsvuggegreb (omvendt vuggegreb) ligner, men du holder barnet med modsatte arm, så din hånd støtter nakken. Det giver mere kontrol over hovedet og er derfor især godt til en nyfødt, der stadig skal lære at få fat.
Fodboldgreb (under armen) lægger barnet ind langs din side under armen med benene bagud. Det er godt efter kejsersnit (barnet ligger væk fra arret), ved store bryster, og hvis du ammer tvillinger samtidig.
Liggende amning på siden foregår i sengen, hvor I ligger mave mod mave på siden. Det er dejligt om natten og de første uger, hvor du har brug for hvile — men vær opmærksom på ikke at falde i søvn på en måde, der er utryg for barnet.
Tilbagelænet amning (afslappet amning) er, hvor du læner dig godt tilbage med barnet liggende oven på dit bryst eller din mave. Barnets egne reflekser hjælper det til brystet, og tyngdekraften giver ofte et roligt, dybt fat med mindre luft.
Hvilken ammestilling er bedst?
Der er ikke én stilling, der er bedst for alle — den bedste er den, hvor barnet har godt fat, og du sidder eller ligger afslappet uden at få ondt i ryg, nakke eller skuldre. Prøv dig frem; de fleste bruger flere stillinger i løbet af en dag.
Som en tommelfingerregel er krydsvuggegreb og tilbagelænet amning gode i starten, fordi du har mest kontrol over barnets hoved, mens det øver sig i at få fat. Fodboldgrebet er en hjælp efter kejsersnit, ved store bryster og til tvillinger. Og liggende amning på siden er guld værd om natten, hvor du kan hvile samtidig. Skifter du mellem stillinger, tømmes brystet også lidt forskelligt, hvilket kan mindske ømme områder og tilstoppede mælkegange. Det vigtigste er ikke at ramme den “rigtige” stilling, men at både du og barnet er godt tilpas — driller det, kan din sundhedsplejerske eller en ammevejleder se med og hjælpe. Det driller ofte i begyndelsen, og det er helt normalt.
Hvordan ved du, at barnet har fat rigtigt?
Barnet har godt fat, når det får en stor del af brystvortegården med i munden og ikke kun selve vorten. Kig efter en vidt åben mund, udadvendte (ikke indadkrøllede) læber og barnets hage ind mod brystet, så næsen er fri. Det skal føles som et fast, roligt tag — ikke en knibende eller vedvarende smerte.
Et forkert, overfladisk fat er den hyppigste årsag til ømme og sprukne brystvorter, og det er også dét, der får barnet til at sluge mere luft. Gør det ondt ud over de første få sekunder, så bryd suget forsigtigt ved at føre en ren finger ind i barnets mundvig, tag barnet fra og læg det til igen med en større mundfuld. Du kan høre, at barnet drikker, ved rolige, dybe synk — ikke hurtige, smækkende lyde. Bliver brystvorterne ved med at gøre ondt, eller ser de flade eller sammenpressede ud efter amningen, er det tegn på, at fatet skal justeres — og her er en sundhedsplejerske eller ammevejleder den rette til at se med.
Hvilken ammestilling giver mindst luft i maven?
Stillinger, hvor barnet er mere oprejst eller ligger oven på dig — som tilbagelænet amning — kan for nogle give mindre luft, fordi barnet bedre selv styrer flowet af mælk. Men det, der betyder mest, er et dybt, godt fat: sluger barnet meget luft, skyldes det oftest et overfladisk fat, at brystet skiftes for tidligt, eller en kraftig mælkenedløbsrefleks — ikke selve stillingen.
Ud over stillingen kan du hjælpe barnet ved at holde en rolig rytme, lade det holde små pauser, og altid tilbyde en bøvs undervejs (fx ved skift af bryst) og efter amningen. Nogle børn har mere luft end andre uden nogen bestemt grund, og det går som regel over af sig selv med tiden. Er barnet meget uroligt, græder utrøsteligt i lange perioder og har tydeligt ondt, kan det være mere end almindelig luft — så er det værd at vende det med sundhedsplejersken.
Er det normalt at amme i op til 2 timer?
Ja. Især i de første uger og under en vækstspurt kan et barn amme længe og hyppigt, og om aftenen ser man ofte klyngeamning, hvor barnet vil have bryst igen og igen med korte mellemrum. Det kan føles uendeligt, men det er helt normalt og er faktisk med til at sætte mælkeproduktionen op, så den følger barnets behov. Det er dog værd at skelne: klyngeamning hen over en aften med mange korte tag er normalt, mens ét enkelt måltid, der trækker ud mod to timer, hvor barnet virker utilfreds og aldrig rigtig bliver mæt, oftere handler om et overfladisk fat, der skal justeres.
Så længe barnet trives, tager på i vægt og har våde bleer (som en grov rettesnor cirka seks våde bleer i døgnet, når amningen er etableret), er lange og hyppige amninger sjældent et problem — det er sådan, kroppen finindstiller mælkemængden. Det, du kan gøre, er at gøre dig det behageligt: find en god stilling, brug en ammepude til at aflaste arme og ryg, og hav vand og lidt mad inden for rækkevidde. Føles det, som om barnet aldrig bliver mæt, taber sig, eller er du bare i tvivl, så tag fat i din sundhedsplejerske — det er præcis det, hun eller han er der til.
Må man ikke spise chokolade, når man ammer?
Jo, det må man gerne. At man ikke må spise chokolade, mens man ammer, er en myte — du kan spise en helt almindelig, varieret kost, også chokolade. Du behøver ikke skære fødevarer væk for barnets skyld. De få ting, Fødevarestyrelsen anbefaler at holde igen med under amning, er store rovfisk (som frisk tun) på grund af kviksølv samt alkohol og meget koffein — ellers laver din krop god mælk på det, de fleste spiser til hverdag.
Nogle forældre oplever, at deres barn reagerer på noget bestemt i kosten, men det er individuelt og ikke en regel, der gælder alle — så du behøver ikke skære noget væk på forhånd. Har du konkrete spørgsmål — for eksempel om koffein, alkohol eller medicin under amning — så tag fat i din sundhedsplejerske, læge eller apoteket, som kan rådgive ud fra netop din situation. Det er den sikre vej frem for at gætte ud fra myter og gode råd fra andre.
Gør en ammepude amningen lettere?
En ammepude er ikke nødvendig, men mange finder stillingerne mere behagelige med en ammepude, fordi den løfter barnet op i brysthøjde og aflaster ryg og nakke under en lang ammestund. Den er især en hjælp efter kejsersnit og ved tvillinger. Hold dog altid barnet tæt ind til dig frem for at lade det ligge løst på puden.
Ud over en pude er der to ting, der gør amningen nemmere i hverdagen: en god amme-BH, du kan åbne med én hånd, og — hvis du på et tidspunkt skal pumpe — en brystpumpe, der passer til dit behov. Men husk, at en ammepude aldrig er et sovested: falder barnet i søvn under amningen, skal det flyttes over og lægges på ryggen på et fladt, fast underlag i sit eget sovemiljø, sådan som Sundhedsstyrelsen anbefaler for de mindste. Vil du læse mere om søvn, kan du starte med vores guide til babyens søvn og døgnrytme.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken ammestilling er bedst?
Der er ikke én stilling, der er bedst for alle. Den bedste er den, hvor barnet har godt fat, og du sidder eller ligger afslappet uden at få ondt. Til en nyfødt er krydsvuggegreb og tilbagelænet amning gode, fordi du har mest kontrol over hovedet. Om natten er liggende amning på siden dejlig. Prøv dig frem — de fleste bruger flere stillinger.
Hvordan ved jeg, at barnet har fat rigtigt?
Barnet har godt fat, når det får en stor del af brystvortegården med i munden og ikke kun selve vorten, har vidt åben mund, udadvendte læber og hagen ind mod brystet. Det skal føles som et fast, roligt tag — ikke en knibende eller vedvarende smerte. Gør det ondt, så bryd suget forsigtigt med en finger i mundvigen og læg barnet til igen.
Hvilken ammestilling giver mindst luft i maven?
Stillinger, hvor barnet er mere oprejst eller ligger oven på dig, som tilbagelænet amning, giver ofte mindre luft, fordi barnet styrer flowet bedre. Et godt, dybt fat betyder mest — sluger barnet luft, kommer det tit af et overfladisk fat. Hjælp altid barnet med en bøvs undervejs og efter amningen.
Er det normalt at amme i op til 2 timer?
Ja. Især i starten og i vækstspurt kan et barn amme længe og hyppigt, og om aftenen ser man ofte klyngeamning, hvor barnet vil have bryst igen og igen. Det er normalt og med til at øge mælkeproduktionen. Trives barnet og får våde bleer, er lange amninger sjældent et problem — er du i tvivl, så spørg din sundhedsplejerske.
Må man ikke spise chokolade, når man ammer?
Jo, det må man gerne — at man ikke må spise chokolade under amning er en myte. Du kan spise en almindelig, varieret kost med måde. Har du konkrete spørgsmål om kost, koffein, alkohol eller medicin under amning, så tag fat i din sundhedsplejerske, læge eller apoteket, som kan rådgive ud fra netop din situation.